|
Profil
PROFESSIONEL MASSAGE FOR VELVÆRE OG BEHANDLING.
Jeg er uddannet fysiurgisk massør hos Musculus, den skandinaviske skole for fysiurgisk massage, i 2003-2004. Uddannelsen afsluttes med en seriøs lægeeksamination.
Desuden har jeg suppleret min massage-uddannelse med yderligere kurser.
Jeg er medlem af Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage og Registreret Alternativ Behandler (RAB). Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får en eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler.
Ud over min egen klinik, arbejder jeg også i Højbjergklinikken, hvor jeg samarbejder med en række andre behandlere som kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør, mensendiecklærer m.m. Desuden arbejder jeg som virksomhedsmassør flere steder. Dette samarbejde har gjort at jeg har stor opmærksomhed på kropsholdningen og dens betydning for vores velbefindende.
Som massør har jeg arbejdet i en række forskellige sammenhænge bl.a. wellness- arrangementer, kurbade, diverse sportsløb, virksomhedsmassage og mange private kunder. Derfor har jeg erfaring indenfor spændingssmerter, stress, velvære- og behandlingsmassage.
I 2005 har jeg lært thai-massage (Wat Pho) i Bangkok, der er en massageform med akupressur og stræk. Dog er det ikke noget jeg tilbyder i min klinik, da det er en temmelig belastende arbejdsform.
Udover massage interesserer jeg mig for kroppen i kunst. Jeg laver figurer i ståltråd, som bl.a. kan ses i min klinik. |