Henrik Davidian

Jeg er uddannet fysiurgisk massør hos Musculus, den skandinaviske skole for fysiurgisk massage, i 2003-2004. Uddannelsen afsluttes med en seriøs lægeeksamination.

Derudover har jeg suppleret min massage-uddannelse med yderligere kurser i anatomi og fysiologi, forskellige behandlingsteknikker og deltager i øvrigt løbende i relevante kurser.


Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB), og du er dermed berettiget til evt. tilskud fra din sundhedsforsikring. RAB sikrer dig en uddannet behandler, med løbende efteruddannelse. 
 
Jeg er medlem af FRFM – Foreningen for registrerede fysiurgiske massører, og er herigennem dækket af patientforsikring.

I perioden 2006 – 2012 har jeg arbejdet i Højbjergklinikken, sideløbende med egen klinik. Her havde jeg samarbejde med en række behandlere som kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør, mensendiecklærer, fysioterapeut m.m. Desuden arbejder jeg som virksomhedsmassør flere steder.

Erfaringerne fra Højbjergklinikken og mine firmaaftaler har gjort, at jeg har stor opmærksomhed på arbejdsstillinger samt kropsholdningen og dens betydning for vores velbefindende.

Jeg har i en årrække været tilknyttet Norsminde kro som massør for gæster på kroen. Herudover har jeg deltaget i forskellige wellness-arrangementer, kurbade, diverse sportsløb, udover virksomhedsmassage og mange private kunder. Derfor spænder mine erfaringer vidt indenfor spændingssmerter, holdnings- og arbejdsrelaterede problemer, stress, idrætsskader m.m.

Jeg anbefaler altid mine klienter at holde sig i god form. Jeg nyder selv godt af at holde mig aktiv ved løb, kajak, golf og Pilates. Sideløbende med massage, underviser jeg selv i Pilates hos firmaer.
 
Jeg forhandler et af de bedste flydende fiskeolier på markedet, så hvis du ønsker at høre mere og evt købe olien, så er du velkommen til at kontakte mig. 

Privat interesserer jeg mig også for kroppen i kunst. Jeg tegner og laver figurer i ståltråd, som bl.a. kan ses i min klinik.
 
Henrik Davidian | CVR: 30155823 | Banegårdspladsen 10, 2., 8000 Aarhus C - Danmark | Tlf.: +45 20 94 92 14 | info@massage-aarhus.dk